Den danske afdeling af den verdensomspændende organisation Safari Club International er både frustreret og dybt bekymret over den måde, sagen om Sika vildtet er blevet håndteret på.
I 2025 blev Sika optaget på EU’s liste over invasive ikkehjemmehørende arter, hvorved EU udstedte et såkaldt Regulativ, som forpligter alle EU’s medlemslande til at udrydde alt Sika vildt eller sikre at der ikke sker spredning, forplantning m.m. Beslutningen bygger på en risikovurdering, hvor blandt andet risikoen for hybridisering mellem Sika og kronvildt samt skader på markafgrøder indgår som centrale argumenter. Men fakta er, at disse problemer ikke findes i alle 8 ud af EU´s 27 medlemslande, hvor Sika findes. Siden Sika blev indført i Danmark i 1900, har der ikke været rapporteret om hverken hybridisering med kronvildt, markskader o.l. Derimod er Sika et smukt dyr i mange danske dyrehaver til glæde for os alle sammen ligesom det har været ansvarligt forvaltet i den frie natur som et eftertragtet jagtbytte, som leverer sund og yderst velsmagende kød.
Dømt til døden uden rettergang
Og hvorfor skal Danmark så udrydde Sika vildtet? Ganske enkelt, fordi der ikke fandtes videnskabelige undersøgelser, som kunne forhindre beslutningen og det ville koste uforholdsmæssigt meget at gennemføre de krævede genetiske undersøgelser. Derfor valgte EU at trække sin velkendte forsigtighedsregel op ad skuffen og da Danmark var det eneste land, som stemte nej, kunne de 26 andre lande underkende de faktuelle forhold i Danmark og via udstedelsen af et Regulativ blev den smukke og sky Sika dømt til døden i Danmark.
Dette betyder bl.a. at Naturstyrelsen er begyndt et bortskyde Sika bestanden i Jægersborg Dyrehave. Angiveligt er næsten halvdelen af bestanden allerede aflivet, trods fristen på 2 år til at gennemføre Regulativets målsætninger. Yderligere er jagttiderne på Sika ophæves – de kan nu bortskydes hele året rundt.
Danmark kan nu føre bevis for at dommen er forkert
I januar 2026 blev der indsamlet blodprøver fra Sika og kronvildt i 18 danske skove og tre dyrehaver. Et team under ledelse af Professor Dr. Med Niels Tommerup, Seniorforsker ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet har nu afsluttet de omfattende videnskabelige undersøgelser og her vises, at der med meget stor sandsynlighed ikke kan avles hybrider mellem den Sika art, som findes i Danmark og dansk kronvildt, da det genetisk ikke er muligt.
Ministeren må kaldes på banen
Undersøgelsen, som er den største af sin art i Europa, etablerer også den danske Sika bestand som en unik model til at undersøge genetiske mekanismer, der påvirker eller forhindrer hybridisering mellem nært beslægtede arter. Derfor er der sendt en ansøgning til Chr. Rabjerg Madsen, minister for natur og dyrevelfærd om at få en dispensation til at kunne bevare Sika dyr til yderligere videnskabelige undersøgelser.
For SCI er det grundlæggende princip enkelt: Vildtforvaltning skal baseres på fakta, forskning og dokumentation – ikke på politiske målsætninger eller generaliseringer. SCI mener, at ministeren omgående bør sætte en stopper for den fortsatte afskydning, indtil de nye danske forskningsresultater er blevet vurderet op mod de få muligheder for bevaringstiltag, som EU´s forordning giver mulighed for.
Dommen kan ikke omstødes efter gældende EU-regelsæt – SCI kræver ændringer
Hele problemet skyldes at invasivlisten ikke forvaltes efter Direktiv forordningen, som muliggør nationale afvigelser, men efter Regulativ forordningen, som er meget restriktivt og kun giver meget begrænsede muligheder for nationale tilpasninger, som i øvrigt skal godkendes af EU.
Det betyder i praksis, at der kan opstå en situation, hvor en art er klassificeret som invasiv på EU-niveau, selv om der i et konkret land eller en konkret region ikke kan dokumenteres væsentlige risici, som ligger til grund for klassificeringen – eksempelvis hybridisering, markskader eller andre alvorlige påvirkninger af naturen.
Med almindelig sund fornuft burde det også være i EU’s egen interesse at kunne bevare vilde bestande af dyrearter i de lande eller regioner, hvor der dokumenterbart ikke er væsentlige risici forbundet med artens tilstedeværelse og forplantning.
Hvis en bestand samtidig bidrager til biodiversiteten, forskning, jagt og den brede befolknings naturnydelse, bør udgangspunktet være forvaltning og dokumentation – ikke automatisk udryddelse.
Hvis EU-reglerne ikke giver Danmark mulighed for at bevare en sådan bestand på baggrund af nye nationale data, bør spørgsmålet være, om reglerne er tilstrækkeligt fleksible – ikke om den danske bestand nødvendigvis skal fjernes.
Sika har været en del af den danske natur i mere end 100 år. Det betyder ikke, at bestanden ikke skal forvaltes. Det betyder netop, at den bør forvaltes på baggrund af den virkelighed, vi faktisk finder i Danmark.
Derfor er SCI også til stede i Bruxelles til at følge udviklingen i EU’s lovgivning og politiske processer og sikre, at SCI’s synspunkter og jægernes perspektiver kan blive bragt ind i de europæiske beslutningsprocesser.
Sika-sagen er et godt eksempel på, hvorfor det er nødvendigt at være opmærksom på, hvad der sker i EU – før beslutningerne bliver omsat til konkret forvaltning i de enkelte medlemslande.
Hvis den nuværende EU Regulativ forordning reelt ikke giver mulighed for at bevare en dansk bestand, hvor de fremførte begrundelser for udryddelse ikke kan dokumenteres, vil SCI Danmark arbejde for at få den problemstilling rejst på europæisk niveau. Dette vil vi gøre dels gennem vores egne forsamlinger men også via vores samarbejde med FACE, som er de nationale jagtforbunds fælles europæiske organ.
SCI Safari Club International er førende inden for forsvar af jagtfriheden og fremme af bæredygtig naturbeskyttelse på verdensplan. Som den eneste jagtrettighedsorganisation med et nationalt og internationalt fortalerteam baseret i Bruxelles og Washington mobiliserer SCI næsten 150 afdelinger og tilknyttede netværk, der repræsenterer millioner af jægere over hele verden.
Henning Olsen
Præsident, SCI Denmark
