Debatten om udsætning af fasaner til jagt er igen blusset op i Danmark. SCI Danmark mener, at debatten er vigtig, men at den skal føres på et oplyst og faktabaseret grundlag.
For SCI Danmark handler spørgsmålet ikke alene om fasaner eller jagt. Det handler om, hvilken natur vi ønsker i Danmark, og hvordan vi skaber plads til så mange arter som muligt i et landskab, hvor landbruget samtidig skal kunne drives og være økonomisk bæredygtigt.
“Vi ønsker en dansk natur med så mange arter som muligt. Derfor skal vi være villige til at se på både de positive og de negative konsekvenser af de forskellige former for naturforvaltning. Vores holdning skal baseres på fakta, forskning og dokumentation – ikke på fordomme eller generaliseringer,” siger Henning Olsen, præsident for SCI Danmark.
Fasanudsætning handler også om meget mere end fasaner
En række britiske undersøgelser har gennem mange år undersøgt de naturforvaltningstiltag, der følger med forvaltning af fuglevildt.
En videnskabelig undersøgelse fra Skotland viste blandt andet, at vildtafgrøder i sommerperioden havde op til 15 gange så mange sommerfugle og 40 gange så mange humlebier som nærliggende konventionelle afgrøder. Der blev samtidig registreret op til 80 gange så mange sangfugle i vildtafgrøderne. Undersøgelsen viste desuden 90 procent flere ukrudtsarter i vildtafgrøderne end i de sammenlignelige konventionelle afgrøder.
En anden undersøgelse af vildtafgrøder i vinterperioden fandt op til 100 gange så mange sangfugle pr. hektar som i sammenlignelige konventionelle landbrugsarealer.
Det er væsentlige resultater, fordi vildtafgrøder ikke kun gavner de fugle, de oprindeligt er etableret for. De skaber levesteder, føde og skjul for en lang række andre arter.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at det ikke er fasanen i sig selv, der skaber disse levesteder. Det er den naturforvaltning, som mange steder følger med jagten på fuglevildt – blandt andet etablering og pleje af vildtafgrøder, småbiotoper, beplantninger og levende hegn.
Jagt kan være et økonomisk incitament til mere natur
En stor del af den danske natur findes på private arealer. Derfor er det også nødvendigt at forholde sig til den økonomiske virkelighed, som landmænd og private lodsejere står i.
Landmænd skal naturligvis kunne tjene penge på deres jord. Hvis samfundet ønsker mere natur i det danske landbrugsland, skal vi derfor også forstå, hvilke incitamenter der får private lodsejere til frivilligt at etablere og vedligeholde natur.
Her kan jagten spille en rolle.
Den seneste rapport fra den britiske Game & Wildlife Conservation Trust, GWCT, samler mere end 25 års forskning om gamebird management og viser blandt andet, at ejendomme med forvaltning for udsat fuglevildt kan have op til 65 procent mere levende hegn pr. kvadratkilometer end ejendomme uden denne form for forvaltning.
Det betyder ikke, at enhver form for fasanudsætning automatisk er positiv. Det betyder, at udsætningen skal ses i sammenhæng med den samlede naturforvaltning og de investeringer i natur, som jagten kan være med til at finansiere.
De fugle, som ofte bliver omtalt som “skydefugle”, er således også med til at skabe en økonomi omkring naturen. Jagtindtægter kan mange steder være med til at gøre det attraktivt for lodsejeren at bevare og etablere remiser, levende hegn, vildtstriber og andre småbiotoper.
Hvis man fjerner et økonomisk incitament til at etablere og vedligeholde natur, bør man samtidig kunne svare på, hvilket andet incitament der skal sikre, at naturen bliver bevaret og udviklet.
“Vi skal være meget varsomme med at fjerne et eksisterende incitament til naturpleje uden samtidig at have et alternativ. Hvis vi vil have flere læhegn, flere småbiotoper, flere vildtstriber og mere biodiversitet i landbrugslandet, skal vi skabe økonomiske muligheder for, at lodsejerne vælger at etablere dem,” siger Henning Olsen.
Hvad med de fasaner, der ikke overlever?
En af de væsentligste kritikpunkter i debatten om fasanudsætning handler om, hvor mange af de udsatte fugle der overlever efter udsætningen.
Det er en relevant problemstilling, som naturligvis skal indgå i en seriøs debat om udsætning og dyrevelfærd.
Netnatur har eksempelvis bragt en artikel om kritikken af den nuværende udsætningspraksis, hvor forsker Niels Kanstrup blandt andet henviser til forskning om dødeligheden blandt udsatte fasaner.
SCI Danmark mener ikke, at denne problemstilling skal afvises. Hvis der er forhold omkring udsætning, transport, pasning eller dyrevelfærd, som kan forbedres, skal de naturligvis undersøges og håndteres.
Men spørgsmålet om, hvor mange fasaner der overlever, kan ikke stå alene, hvis man ønsker at vurdere den samlede effekt af den naturforvaltning, der er knyttet til jagten.
Hvis udsætning og jagt er med til at finansiere etablering og vedligeholdelse af levende hegn, remiser, vildtstriber og andre levesteder, er det også disse naturværdier, der bør indgå i regnestykket.
Det ene spørgsmål udelukker ikke det andet.
SCI Danmark mener derfor, at debatten skal rumme både dyrevelfærd, ansvarlig udsætning og den samlede naturforvaltning.
Hvis ikke jagten skaber økonomien, hvem gør så?
SCI Danmark mener ikke, at jagt skal være den eneste måde at finansiere natur på. Men den økonomiske virkelighed kan ikke ignoreres.
En stor del af den natur, vi gerne vil have mere af, ligger på private arealer. Lodsejeren skal kunne få sin økonomi til at hænge sammen, og det kræver, at der er en værdi i at afsætte arealer til natur.
I dag er jagten en af de aktiviteter, der kan skabe denne værdi.
Hvis man ønsker at fjerne eller begrænse udsætningen af fasaner markant, bør man derfor samtidig forholde sig til, hvordan den naturforvaltning, som jagten i dag er med til at finansiere, fremover skal betales.
For det er ikke nok at ønske mere natur. Vi skal også skabe de økonomiske incitamenter, der gør det muligt for private lodsejere at skabe den.
Vi ønsker flere arter – ikke færre
SCI Danmark mener, at naturdebatten bør tage udgangspunkt i et fælles mål: mere og bedre natur med plads til så mange arter som muligt.
Det kræver, at vi ser på hele økosystemet og ikke kun på den enkelte art eller den enkelte aktivitet.
Det er samtidig vigtigt at skelne mellem selve udsætningen af fasaner og de naturtiltag, der mange steder er knyttet til jagten. De to ting hænger sammen, men er ikke det samme.
SCI Danmark er åben for en fortsat diskussion om, hvordan udsætning kan foregå ansvarligt, med høj dyrevelfærd, kontrol og fokus på naturen.
Hvis forskning dokumenterer problemer, skal de tages alvorligt. Men hvis forskning dokumenterer positive effekter, skal de også indgå i debatten.
Det er netop derfor, SCI Danmark mener, at debatten skal være nuanceret og baseret på dokumentation.
“Vi skal kunne rumme begge dele. Hvis der er forhold ved udsætning, der kan forbedres, skal vi naturligvis se på dem. Men vi skal også være ærlige om de naturværdier, der faktisk skabes gennem den naturforvaltning, som jagten er med til at finansiere. Målet må være mere natur og flere arter – ikke blot færre fasaner,” siger Henning Olsen.
SCI Danmark opfordrer derfor til, at den videre debat om fasanudsætning tager udgangspunkt i forskning, dokumentation og konkrete danske forhold.
For SCI Danmark er udgangspunktet klart:
Vildtforvaltning skal baseres på fakta, forskning og dokumentation – ikke på politiske målsætninger eller generaliseringer.
Og målet bør være en dansk natur, hvor der er plads til så mange arter som muligt.
Kilder og videre læsning
- Parish, D.M.B. & Sotherton, N.W. (2004)
“Game crops as summer habitat for farmland songbirds in Scotland.”
Agriculture, Ecosystems & Environment, 104, 429-438.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0167880904000921
- Parish, D.M.B. & Sotherton, N.W. (2004)
“Game crops and threatened farmland songbirds in Scotland: a step towards halting population declines?”
Bird Study, 51, 107-112.
https://www.gwct.org.uk/research/scientific-publications/2000-09/2004/parish2004/
- Game & Wildlife Conservation Trust (GWCT), 2026
“Game for Nature: Why released gamebird management is a lifeline for farmland biodiversity.”
- GWCT – Sustainable gamebird releasing
https://www.gwct.org.uk/advisory/guides/sustainable-gamebird-releasing/
- Sage et al. – Natural England Research Report NECR707
“Do farm-reared and released pheasants and red-legged partridges affect ground invertebrate communities?”
- Netnatur.dk
“Udsætning af fasaner: Tre organisationer kræver det stoppet”
https://netnatur.dk/udsaetning-af-fasaner-tre-organisationer-kraever-det-stoppet/
- Jacob Kamman – “Et fasanliv”
https://jacobkamman.dk/et-fasanliv/
