Sika sagen: EU makværk

Stadig flere blander sig i debatten om sikaen, der er erklæret invasiv art i EU og dermed også i Danmark. Sagen har væsentlige konsekvenser for naturforvaltningen, og derfor er det afgørende, at vi i SCI Denmark tager klar stilling og melder vores holdning tydeligt ud.

Den danske afdeling af den international jæger-organisation Safari Club International er rystet over, at SIKA vildtet er optaget på EU´s seneste invasivliste.

At denne invasivliste er hægtet op på en såkaldt EU-forordning uden hensyntagen til nationale forhold, gør ikke sagen nemmere for Danmark.

En af de væsentligste årsager til at SIKA vildtet er optaget på EU invasivlisten er risikoen for hybridisering mellem SIKA og KRONVILDT, men i de over 100 år, hvor SIKA har befundet sig i Danmark, er der aldrig forekommet hybridisering.

Til gengæld er dette tilfældet i en del andre EU lande, herunder Tjekkiet, Polen, Irland samt i stor udstrækning i Skotland (ikke medlem af EU).

Sagen har været undervejs i en EU arbejdsgruppe i over 4 år, men åbenbart er det ikke lykkes Danmarks Jægerforbunds paraplyorganisation FACE at afværge en udryddelse af SIKA vildtet i Danmark.

Og hvorfor har vi så ikke set hybridisering med KRONVILDT i Danmark? Ganske enkelt fordi den danske bestand af SIKA ikke har samme kromosomantal som KRONVILDT, hvorfor en parring mellem de 2 vildtarter ikke har medført levedygtigt afkom.

Dette faktum har været bekendt i flere år, men åbenbart har ingen danske myndigheder brugt dette argument overfor EU´s arbejdsudvalget eller også har udvalget brugt det velkendte EU kneb ”forsigtighedsprincippet” for dermed at undvige videnskabelige undersøgelser af de 4 underarter, som findes blandt SIKA vildtet.

I stedet for at trykke på ”forsigtighedsknappen” og beordre alt SIKA vildt aflivet i hele EU, kunne man måske havde behandlet sagen som et EU-direktiv med tilhørende muligheder for nationale særregler.

Men det kræver selvfølgelig af nogen havde gjort opmærksom på forholdet og ret beset burde FACE have taget action. Vi har rettet henvendelse til FACE i sagen, men har desværre ikke fået noget svar.

I den nuværende situation er der således meget begrænsede muligheder for at undgå en total aflivning af SIKA vildtet, idet der kun er 2 ret så udfordrende muligheder jr. IAS Regulations – oversat fra engelsk:

Article 9: Medlemsstaterne kan i særlige tilfælde udstede tilladelser, der tillader virksomheder at udføre aktiviteter, der normalt er begrænsede, af hensyn til tvingende samfundsinteresser, herunder sociale eller økonomiske hensyn. Disse tilladelser skal godkendes af Europa-Kommissionen.

Articel 8: Uanset restriktionerne (som er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra a), b), c), d), f) og g), og med forbehold af artikel 8, stk. 2), etablerer medlemsstaterne et tilladelsessystem, der tillader virksomheder at udføre forskning i eller ex situ-bevaring af invasive ikkehjemmehørende arter af EU-relevant betydning

SCI´s generelle holdning til udryddelse af dyreliv er:

SCI modsætter os generelt udryddelse af dyreliv, medmindre der er specifikke grunde til det. Hvis sikahjorte længe har været i landskabet og ikke skader hjemmehørende dyreliv/vegetation, kan SCI ikke støtte nogen bestræbelser på at udrydde dem. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med SCI´s generelle politiske holdninger til arter som tahr i New Zealand og hjorte på Catalina Island.

SCI Danmark anbefaler samtlige jæger i Danmark at udskrive det udsendte borgerforslag og samtidig opfordres Danmarks Jægerforbund via FACE at indbringe sagen for EU´s ombudsmand, idet der absolut ingen årsag til at aflive en vildtart, som altid har bidraget til biodiversiteten i det danske landskab.

Henning Olsen
President

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

SCI – KINGDOM OF DENMARK Nyhedsbrev

Vores ambition er at udsende et nyhedsbrev en gang om måneden. Hvis der kommer Breaking News, vil vi selvfølgelig komme med en særudgave. Af andre tiltag vil vores Chapter-ledelse komme med en eller flere kortfattede, målrettede klumme-kommentarer, som alle vil have udgangspunkt i, hvad vi finder højaktuelt eller kræver særlige tiltag såvel fra dit eget Chapter som fra SCI Europa eller SCI Headquater i USA.
Ligeledes kan du forvente, at vi vil informere om medlemsaktiviteter med jagtlige og sociale fornøjelser – herunder besøg på spændende lokationer. Alt sammen med det formål at ryste os sammen, knytte kammeratskaber eller ganske enkelt gøre dit Chapter medlemskab spændende og samtidigt åbne dørene til forståelsen af det verdensomspændende netværk, som SCI tilbyder.