Ny samarbejdsaftale…
PARTNERAFTALE MED VINGSTED SKYDEBANER
Vi har indgået en partneraftale med Vingsted Skydebaner, som indeholder en masse økonomiske og praktiske fordele for SCI Danmarks medlemmer
Aftalen giver os 3 skydedage af hver 3-4 timers varighed for op til 20 medlemmer, og som inkluderer 2 instruktører fra Vingsted Skydebaner. Den ene af disse skydedage vil være i forbindelse med vores generalforsamling, og de to andre har vi fastlagt til følgende dage:
Lørdag den 5. april 2025
Fredag den 29. august 2025
Så HUSK at sætte kryds i kalenderen allerede nu – det bliver nogle superspændende og interessante dage. Program med detaljerede oplysninger følger på et senere tidspunkt.
Du er selvfølgelig også velkommen til at booke din egen skydning i Vingsted.
Her vil du som SCI Danmarks medlem få følgende rabatter:
25% rabat på booking af skydebaner
15% rabat på opfyldning af skydekort til jagtbaner
10% rabat på instruktørtimer ved booking af minimum 2 timer
SCI Danmarks navn vil blive eksponeret på Skydebaneforeningen Danmarks hjemmeside og på skydebanens sponsorvæg samt i Skydebaneforeningen Danmarks
nyhedsbreve og sociale medier.
SCI Danmark kan gratis låne lokaler til mødeaktiviteter
og lignendepå Vingsted Skydebaner.
SCI Danmarks medlemmer vil få mulighed for “early bird” tilmelding til udvalgte arrangementer på Vingsted Skydebaner.