30okt9:0015:00Simuleret klapjagt hos Dellgrens JagtskydeskoleVi har gennem den seneste tid talt med flere af vores medlemmer, som har efterspurgt flere muligheder for fælles skydning på Sjælland. Derfor er vi glade for nu at kunne invitere SCI-medlemmer til en spændende dag hos Dellgrens Jagtskydeskole fredag den 30. oktober 2026, hvor vi sammen skal prøve kræfter med en simuleret klapjagt.

Event Detaljer

Fredag den 30. oktober 2026

Vi har gennem den seneste tid talt med flere af vores medlemmer, som har efterspurgt flere muligheder for fælles skydning på Sjælland. Derfor er vi glade for nu at kunne invitere SCI-medlemmer til en spændende dag hos Dellgrens Jagtskydeskole, hvor vi sammen skal prøve kræfter med en simuleret klapjagt.

Dagen er bygget op omkring en rigtig klapjagt, hvor duerne kommer uforudsigeligt fra forskellige retninger, vinkler og højder. Med 2-3 drev får vi en varieret dag med masser af skydning og mulighed for at udfordre sig selv.

Vi mødes i jagtstuen kl. 09.00, hvor dagen starter med morgenkaffe og en kort gennemgang af dagens program. Herefter går vi ud på banen, hvor vi fordeler os på standpladserne og begynder dagens skydning.

Sværhedsgraden kan tilpasses undervejs, så alle kan være med, samtidig med at der er rig mulighed for at blive udfordret og få arbejdet med sin skydning.

Efter dagens skydning samles vi igen i jagtstuen, hvor vi afslutter dagen med en sandwich og noget at drikke. Det bliver en dag med fokus på både god skydning, hyggeligt samvær og fællesskab blandt SCI-medlemmer.

En særlig SCI-medlemspris

Den normale pris for dagen er 1.800 kr. pr. person, men som en særlig medlemsfordel har SCI Denmark valgt at betale halvdelen af deltagerprisen for vores medlemmer.

Du betaler derfor kun:

900 kr. pr. person

Prisen inkluderer 150 patroner.

Har du lyst til at skyde mere på dagen, er der desuden mulighed for at tilkøbe 25 ekstra patroner for 250 kr. pr. æske.

Der er kun 16 pladser, så tilmeld dig hurtigt, hvis du vil være med.

Tilmelding skal ske senest den 15. september 2026 til Henning Olsen på henning.olsen@scidenmark.com.

En oplagt mulighed for at pudse formen af, træne skydningen og blive skarpere inden jagtsæsonens mange jagtdage – og samtidig få en hyggelig dag sammen med andre SCI-medlemmer.

Tidspunkt

30. oktober 2026 9:00 - 15:00(GMT+01:00)

Lokation

Dellgren Jagtskydeskole Sophienholm

Sophienholmvej 50

Dellgren Jagtskydeskole Sophienholm

Get Directions

How do you plan to get there?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

SCI – KINGDOM OF DENMARK Nyhedsbrev

Vores ambition er at udsende et nyhedsbrev en gang om måneden. Hvis der kommer Breaking News, vil vi selvfølgelig komme med en særudgave. Af andre tiltag vil vores Chapter-ledelse komme med en eller flere kortfattede, målrettede klumme-kommentarer, som alle vil have udgangspunkt i, hvad vi finder højaktuelt eller kræver særlige tiltag såvel fra dit eget Chapter som fra SCI Europa eller SCI Headquater i USA.
Ligeledes kan du forvente, at vi vil informere om medlemsaktiviteter med jagtlige og sociale fornøjelser – herunder besøg på spændende lokationer. Alt sammen med det formål at ryste os sammen, knytte kammeratskaber eller ganske enkelt gøre dit Chapter medlemskab spændende og samtidigt åbne dørene til forståelsen af det verdensomspændende netværk, som SCI tilbyder.